Hvis du er træt af altid at få den samme ønskeseddel med de samme ønsker år efter år, er det fuldt ud forståeligt. For nogle er det nærmest umuligt at finde på noget at sætte på ønskelisten, mens det på andres bugner af forslag til, hvad der skal lægges i indkøbskurven til fødselsdage, jul, barnedåb og andre højtider og begivenheder. Men er du træt efter altid at gå efter en upersonlig liste, som du blot har fået tilsendt ligesom så mange andre, så er der heldigvis hjælp at hente, for der findes mange muligheder, når det kommer til gaveindkøb, der både skal rumme det personlige og overraskende element.
Det er tanken, der tæller
”Det er tanken, der tæller” lyder den gamle talemåde, men den bruges ofte, når en gave slår fejl og ikke helt lever op til forventningerne, men når det kommer til personlige gaver, er det virkelig tanken, der tæller. Nedenfor finder du en række forslag til gaver af den personlige slags, men som bestemt ikke vil slå fejl.
Kender du en, der har travlt i hverdagen, og som fortjener et pusterum engang imellem, så kan du selv lave et flot og sjovt gavekort, som kan indløses, når han eller hun har brug for det. Det kan for eksempel være et gavekort til børnepasning, opvask i 1 måned, indkøb resten af ugen, eller måske skovling af sne i vinterhalvåret? Der er rigtig mange muligheder, og det er kun fantasien, der sætter grænser.
Har gavemodtageren en yndlings – et eller andet, som bliver slidt med tiden, eller måske helt opbrugt, fx en yndlingsvin, et skønhedsprodukt, en bluse, en pibe, som han eller hun bare altid har brugt, så er det da oplagt at købe måske to-tre stykker af denne, da du ved, den med sikkerhed ikke skal byttes.
Vil du gerne give en gave, som holder lidt længere, så kan du give et abonnement af en slags, for eksempel til et magasin, som falder lige i hans eller hendes smag. Måned efter måned får din kære glæde af gaven, og vedkommende kan efterfølgende selv bestemme, om abonnementet skal forlænges eller ej.
Et mere længerevarende minde er en Danmarkskort plakat, som kan gøres mere og mere personligt efter behov. Kig de mange forskellige typer igennem hos Plakatdyr, og find ud af, om det skal være en Danmarkskort plakat uden personlig afmærkning, eller om du ønsker en variant, som afspejler et yderst personligt element. Du kan både vælge at afmærke afsenders by og navn, eller du kan markere modtagerens bopæl og navn – det er op til dig.
Et sidste forslag er at tænke igennem om, din heldige modtager engang har snakket om, at hans eller hendes yndlingstrøje, cykel, mobiltelefon, radio, eller hvad det nu måtte være, er gået i stykker. Kan du komme i tanke om noget, kan du i smug få det fikset eller repareret, og kan du ikke få fat i det, kan du lave et hjemmelavet gavekort, der fortæller om dine planer. En sådan idé vidner om grundig overvejelse og kærlighed, og det kan man da kun blive glad for!